lørdag den 3. september 2011

Good news fra Belize

Så er der atter nyt fra May i Belize, som skriver om den nyligt overståede flytning af One Heart Animal Shelter, men også om de mange ting, som stadig mangler for at sheltret kan komme rigtigt i gang med sit arbejde - læs mere her.

mandag den 29. august 2011

Klatretur i otte meters højde.

Så er der nyt fra Lise fra Costa Rica, som denne gang fortæller om blandt andet en heltemodig indianer, der på spektakulær vis reddede en kat fra den visse død - læs mere her.

torsdag den 28. juli 2011

Hundens Dag i Espergærde den 28. august 2011 (ændret dato!)


Så arrangerer Dyreklinikken Holger Danske i Helsingør for 6. år i træk Hundens Dag, og igen er det til fordel for Dyrenes SOS. Arrangementet finder sted den 28. august 2011 i Espergærde - læs mere her.

mandag den 11. juli 2011

Giv din brugte laptop til TAWESO - de har brug for den!


TAWESO har hårdt brug for en brugt laptop til deres undervisningsarbejde. Som en del af deres ABC programmer, underviser de lokalbefolkningen i de områder, hvor de kommer frem. De fortæller om rabies og  rabies forebyggelse, og de underviser også i dyrevelfærd.Til denne undervisning er en bærbar computer et meget stort ønske.

Hvis du har en brugt og velfungerende laptop, som du vil give til TAWESO, så send os en mail  på info@dyrenessos.dk - Vi sørger så for at den kommer derned med et dansk par, der rejser til Tanzania i september.

lørdag den 2. juli 2011

Så er de nyeste artikler om Dyrenes SOS kommet på hjemmesiden

Så er de nyeste artikler om Dyrenes SOS, vores og vores projekter kommet på hjemmesiden. Der er tale om en artikel om Lise og Dyrenes SOS fra magasinet DYRLÆGEN og en artikel i Familiejournalen om det foder, som vi sendte til Spanien tidligere på året - læs mere her.

lørdag den 18. juni 2011

Støt Dyrenes SOS med din mobil

Støt med dit CBB mobil-abonnement:Hvis du har et mobilabonnement hos CBB Mobil, har du nu mulighed for at støtte vores arbejde - uden at det koster dig én krone! 
Hvis du er kunde hos CBB mobil, har du nu mulighed for at støtte Dyrenes SOS via CBB mobil Velgørenhed. Tanken med CBB mobil Velgørenhed er enkel – du taler i din mobil, og CBB mobil donerer 6 % af al din tale inden for landets grænser til den forening, som du har valgt at støtte…… uden at det koster dig én krone.

Hvis du gerne vil støtte Dyrenes SOS via CBB mobil Velgørenhed, skal du gøre følgende:

Log ind på din CBB mobil-konto ved hjælp af ”Mit CBB”.
Vælg ”Produkter & tjenester” i topmenuen.
Vælg ”Tjenester” i venstre menu.
Vælg herefter ”Støt med CBB mobil
Vælg ”Søg efter den forening du vil støtte” under CBB Forening.
Søg på ”Dyrenes SOS”.
Vælg ”Dyrenes SOS”, og acceptér dit valg af forening.

Husk at du - til hver en tid - kan afmelde støtten til Dyrenes SOS via ”Mit CBB”.

Hvis du har spørgsmål vedrørende CBB mobil Velgørenhed, er du velkommen til at skrive til os på info@dyrenessos.dk

Vi takker for din støtte!